top of page

Kvinden bag Ninas Køkken

Mit glade madliv

Jeg er autodidakt kok med en kræsen næse for gode, rene råvarer og tilberedning af dem. I køkkenet er jeg bevidst om mit klimaaftryk, men går ikke på kompromis med smagen, som jeg forventer skal sidde lige i skabet og sige kapoow, når den rammer smagsløgene. Bæredygtig skal ikke være det samme som afsavn, og det er jeg meget opmærksom på, når jeg udvikler opskrifter. Når jeg laver vegetarretter sørger jeg for, at de er så smagfulde, at man på ingen måde mangler kødet. Balance er kodeordet. Balance mellem sødt, surt, salt, bittert og umami.

Tiden i køkkenet er min afslapnings- og legetid, men der er alligevel grænser for, hvor lang tid jeg gider bruge på at lave mad eller, hvor komplicerede ting, jeg kaster mig ud i. Mine opskrifter er derfor så enkle og ligetil, at selv begyndere snildt kan følge med, og have et måltid klar på ½-1 time. Med til enkelheden hører også ingredienser, der kan fås i et almindeligt supermarked. Hvis man skal i alle mulige specialforretninger for at lave en ret, synes jeg det bliver for besværligt.

Af hensyn til bæredygtigheden i mine indkøb, sørger jeg for at lave mad af lokale råvarer i sæson. Det begrænser måske lidt, men så må jeg bare være mere kreativ med de ingredienser, jeg har.

​

Hvis jeg skulle vælge at være 100% bæredygtig, skulle mine opskrifter være helt veganske. Det er bare ikke der, jeg er - endnu. Så indtil videre vælger jeg at bruge kød og fisk der har et minimalt klimaaftryk og hvor dyrevelfærden er i orden. Jeg bruger også mælkeprodukter. Hvad angår mælkeprodukterne, foreslår jeg i de fleste opskrifter et vegansk alternativ - men vælger fx stadig at bruge æg ud fra tanken om, at det stadig er et godt skridt på vejen, selvom jeg ikke er helt i mål.

​

Jeg er god til at lave mad, men ikke til at tage billeder. Så vær sød at bære over med mine amatør fotos. En eller anden dag, skal jeg nok tage et kursus. Promise.

​

De gladeste madhilsener
Nina Askov

bottom of page