En lidt lun salat til disse kolde vinterdage. Jeg er vild med bagt blomkål -særligt, når de bliver bagt med kryddersmør. En comfort salat.
Til 3 pers.
Pesto:
1 fed knust hvidløg
1 lille håndfuld frisk basilikum
1 lille håndfuld frisk persille
1 lille tsk. fint salt
8 mandler
3 spsk. friskrevet parmesan /Grate me
1 dl olivenolie
Kryddersmør:
25 g blødt smør eller vegan blog
3 spsk. friskrevet parmesan/Grate me
2 ts. af ovenstående pesto
1/2 ts. fint salt
Salat:
1 blomkål delt i buketter på størrelse med bordtennis bolde
2 røde snack pebre skåret i store stykker
2 mellemstore rødløg skåret i kvarte
2 store håndfulde babyspinat
Pesto: Put samtlige ingredienser i en minihakker og blend til en jævn pesto.
Kryddersmør: I en lille skål røres samtlige ingredienser sammen.
Salat: Tænd ovn på 175 gr. varmluft. Læg blomkålsbuketter på en bageplade med bagepapir. Med hænderne vendes de i kryddersmørret, så de er nogenlunde dækkede. Placer dem på den bageste halvdel af bagepladen. Bag dem i ovnen i 15 minutter. Derefter tages de ud, og på den ledige plads på bagepladen, vendes 2 ts. pesto med de røde snack pebre og rødløgene. Bag videre i ovnen i 20 minutter. Derefter tages alle grøntsagerne ud.
I et fad lægges babyspinat i bunden, og de bagte grøntsager fordeles herpå. Top med små klatter af den pesto, der er tilbage.
Comments