Jeg er blevet helt pjattet med brændenældepesto. Og brændenælder er der jo rigeligt af -og så er de super sunde med masser af vitaminer og mineraler.
Til 4 pers:
1-2 fennikel (nogle gange er de små og tynde, andre gange ret store), bund og midterstok fjernet og enten halveret eller skåret i 4 stykker - alt efter størrelse
2 danske æbler med skræl, skåret i mindre både
1 rulle mild gedeost skåret i ca. 1 cm tykke skiver
3 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet, sort peber
Brændenældepesto:
3 store behandskede håndfulde brændenældeskud
1 fed knust hvidløg
fintrevet skal af 1½ appelsin
½ dl friskpresset appelsinsaft
1 knivspids chipotle chiliflager
3 spsk. let ristede græskarkerner
½ ts. salt
½ dl olivenolie
På en bageplade beklædt med bagepapir lægges fennikelstykkerne, som pensles med olivenolie og drysses med lidt salt og friskkværnet sort peber. Lad dem bage i en forvarmet ovn ved 200 gr. varmluft i 10 minutter. Derpå tages pladen ud og æblebådene og gedeosteskiverne lægges ved siden af fennikelstykkerne. Sæt det tilbage i ovnen og bag videre i 10 minutter. Mens de bager laves brændenældepestoen.
Brændenældepesto:
Skyl brændenældeskuddene i koldt vand. Put dem i en skål, drys salt over og overhæld dem med kogende vand, så de stikkende fimrehår bliver ødelagte. Tag dem op af vandet efter et minuts tid, dryp dem af og put dem i en minihakker sammen med appelsinskal- og saft, salt, græskarkerner, chipotle chiliflager og hvidløg. Blend til en jævn pesto og tilsæt så olivenolie og blend videre til en helt jævn pesto.
Comments