top of page
ninaaskov

Bagt spidskål og gulerødder med valnødder og fetadressing




En varm sommersalat til de kølige dage. Spidskålen bliver dejlig mør og sødmen i den træder frem på denne måde, og dressingen gør bare noget godt for det hele. Selvom der er blåskimmelost i smager den ikke af blåskimmelost, så selvom du ikke kan lide blåskimmelost, vil jeg råde dig til at leve madmodigt og putte den i alligevel, da det er den, der får det hele til at balancere.


Til 4 pers.


1 kilo gulerødder, skrællet og bund skåret af

1 spidskål, skåret i kvarte på langs

3 spsk. olivenolie

salt + friskkværnet, sort peber

75 gr. valnødder


Dressing:

50 g Domyati Salatost (meget blød og cremet "fetaost" i blokform)

50 g blå øko Castello

1 dl koldpresset rapsolie

½-1 ts. Dijonsennep


Pynt: Bronze fennikel (fordi det er det, der vokser helt af sig selv i vores have) eller dild


Grøntsager og valnødder:

På en bageplade beklædt med bagepapir lægges de 4 stykker spidskål sammen med gulerødderne. Hvis der er nogen af gulerødderne, der er særligt tykke, er det en god ide at skære dem over på langs, så de har nogenlunde samme tykkelse som de andre, og dermed alle bliver færdige samtidig. Hæld 3 spsk olivenolie ud over grøntsagerne og drys med salt og peber.

Bag dem i 25-30 minutter i en forvarmet ovn ved 200 gr. varmluft (spidskålen se en smule brændt ud). De sidste 10 minutter bages valnødderne med.


Dressing:

Put samtlige ingredienser i et højt blenderbæger og blend det hele med en stavblender til en helt glat dressing.


Samling:

Arrangér grøntsagerne i et fad, hak valnødderne groft og drys dem ud over. Tag halvdelen af dressingen og hæld hen over i en tynd stribe og top med bronze fennikel eller dild.






Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page