top of page

Blomkål og søde kartofler i karry

  • ninaaskov
  • 25. apr. 2023
  • 1 min læsning


En vegansk curry. Jeg har tilsat chili, fordi jeg havde det, men den blev lidt stærk. Konklusionen er, at chili sagtens kan udelades med mindre, man er virkelig glad for stærk mad - og det er der jo nogen der er.


Til 4 pers:


3 spsk. solsikkeolie

2 mellemstore rødløg, hakket groft

2 fed knust hvidløg

2 spsk. frisk hakket ingefær

1 rød finthakket chili uden kerner

3 ts. mild karry

3 dl vand

1 grøntsagsboullionterning

ca. 2 ts. salt

1 lille blomkål delt i helt små buketter

1 dåse kikærter, hvor den slimede væske er siet fra

300 g søde kartofler, skrællet og skåret i små tern

80 g usaltede cashewnødder

2-3 spsk. limesaft

1 dl havremælk


Serveres med ris - eller som her en blanding af ris, sort og hvid quinoa.



Hæld cashewnødderne i en høj og bred kop, hvor der er plads til en stavblender. Hæld 1 dl kogende vand over og lad dem trække 10-15 minutter til de bliver bløde. Blend så med en stavblender til en helt glat creme.


I en gryde varmes solsikkeolien op og rødløg, ingefær, hvidløg, chili og karry svitses heri. Hvis det er ved at brænde på tilsættes blot ½ dl vand.


Når rødløgene er blevet bløde og klare, tilsættes vand, boullionterning og søde kartofler. Lad det komme op og koge og tilsæt så blomkål og kikærter. Lad det koge ca. 7 minutter og tilsæt så havrefløde, cashewcreme, salt og limesaft. Rør godt rundt og lad det simre i 5 minutter før det smages til med salt og limesaft.








Comments


©2022 by Ninas Køkken. Skabt med Wix.com

bottom of page