Fungerer glimrende som snack til velkomstdrinken. Eneste udfordring er at forhindre gæsterne i at spise sig mætte i dem før middagen. De er også ret gode til picnic og madpakke.
Champagnen (Louis Laurent) er fra Irma og koster lidt under 200 kr. Jeg køber altid demi-sec, når det er som aperitif, da det ellers bliver en anelse for tørt - selv for mig. Den er i øvrigt vanvittig god til prisen.
Til ca. 14 stk.
1 rulle færdig butterdej
75 g flødeost med hvidløg
7 stk. kalkunbacon (1 pakke)
2 stilke frisk timian (kan udelades)
50 g revet cheddar
1 sammenpisket æg til pensling
Rul dejen ud af det medfølgende bagepapir. Læg den på en bageplade beklædt med bagepapir.
Brug en smørekniv til at "smøre" dejen med hvidløgsosten. Fordel kalkunbaconen på dejen. Nulr den friske timian fri af stilken og fordel den henover. Drys med revet cheddar og begynd så at rulle dejen sammen til en pølse på den lange led. Læg pølsen midt på bagepapiret med samlingen nedad. Med en stor skarp kniv skæres pølsen i ca. 1,2 cm tykke skiver. Fordel skiverne på bagepapiret og pensl dem med det sammenpiskede æg.
Bages midt i en forvarmet ovn ved 200 gr. varmluft.
Comments