top of page
ninaaskov

Chokolade Fondant

Opdateret: 19. okt. 2023




De serveres lune og skal være sprøde udenpå og flydende indeni. En ret intens chokolade oplevelse. Men faktisk kan jeg bedst lide dem, når de får lov at stå til de bliver kolde og er ren konfekt.


Til 12 stk.


2½ dl. rørsukker

kornene fra 1 vaniljestang

3 ts. kakaopulver

6 æg

2 dl mel

175 g vegan block eller smør

300 g grofthakket chokolade 70%


I en kasserolle smeltes vegan block/smørret. Mens det smelter, bruges noget af det til at pensle en 12 huls muffinform. Når resten af smørret er smeltet, tages kasserollen af varmen, og den grofthakkede chokolade røres i det varme smør til den er helt smeltet, og der ikke er flere klumper. Sættes til side.

I en skål piskes rørsukker, vaniljekorn, kakaopulver og de 6 æg godt sammen med en el pisker. Giv den fuld skrue i 4 minutter, hvorefter den smeltede chokolade vendes i, til det er helt jævnt fordelt. Vend melet i dejen, og fordel derpå dejen i den smurte muffinform. Sæt formen på køl.

40 minutter før Fondanterne skal serveres, tages de ud og bages i en forvarmet ovn ved 180 gr. varmluft i 10 min. Tag Fondanterne ud og lad dem blive i formen i 20 min. inden de forsigtigt løsnes og serveres med vaniljeis.

9 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page