top of page
ninaaskov

Chokoladecreme med syltede hyben



Det her er min go to dessert, når jeg er lækkersulten, men ikke rigtig har noget i huset udover mørk 70 % chokolade. Chokoladecremen kan sagtens spises alene, men bliver alligevel så meget bedre med de syltede hyben.



Til 4-5 glas.


Chokoladecreme:

2 æg

2 spsk. sukker

3 spsk. Maizenamel

1 spsk. kakaopulver

100 g finthakket mørk chokolade 70% (gerne J.D. Gross, Equador, fra Lidl)

3 dl sødmælk eller havremælk barista


Syltede hyben - se opskrift HER


I en kasserolle piskes æg, sukker, kakaopulver og Maizena. Når det er pisket godt sammen tilsættes mælken lidt efter lidt under konstant piskning. Så tilsættes den hakkede chokolade.


Varm indholdet af kasserollen op ved middel-lidt over middel varme og bliv ved med at piske til cremen tykner og piskeriset trækker streger i cremen. Pas på ikke at give den for meget varme, for så risikerer det at blive til røræg.


Hæld cremen op i 4-5 glas og sæt dem på køl til cremen er helt stivnet.


Når de er stivnet, toppes med de syltede hyben og serveres evt. med flødeskum.

.


Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page