Det er en mousse uden fløde, og derfor er teksturen lidt mere guf-agtig og glat. Selv dem der plejer at have det lidt stramt med mørk chokolade, er vilde med denne her.
Til 4 pers.
50 g smør eller vegan block
125 g finthakket mørk chokolade 70 % (gerne J.D. Gross, Equador 70% fra Lidl)
4 æggehvider
3 spsk. rørsukker
Servering: Lidt hakket mørk chokolade at toppe med
I en kasserolle smeltes smør/vegan block. Når det er smeltet, tages kasserollen af varmen og den finthakkede chokolade røres i. Rør til al chokoladen er smeltet. Sæt det til side.
Pisk æggehviderne stive, tilsæt sukker og pisk videre et stykke tid, til hviderne er helt stive.
Vend den smeltede chokolade forsigtigt i æggehviderne. Pas på ikke at vende det så grundigt, at al luften bliver slået ud af moussen.
Hæld det i portionsglas og stil det i køleskabet i ½ time og så er den klar til servering. Hvis moussen står længere tid i køleskabet, skal den blot tages ud igen ½ time før servering.
Drys med finthakket mørk chokolade ved servering.
Comentários