top of page
ninaaskov

Citronkage med hvid chokolade




Der er ret meget citronmåne over denne her, men lidt mere luksus agtig med hvid chokolade på toppen i stedet for glasur.




Den smager fuldstændig som citronmåne, men bare lidt bedre med hvid chokolade på toppen i stedet for glasur.


Til 8 pers.


Kagen:

150 g blødt smør eller vegan block

2 dl sukker

fintrevet skal af 1 øko. citron

3 æg

saft af 2 citroner

2½ dl hvedemel

1½ ts. bagepulver

saft af 1 citron til at dryppe kagen, når den er færdigbagt


Hvid chokolade topping:

125 g finthakket hvid chokolade

½ dl havrefløde eller alm. piskefløde

fintrevet skal af 2 øko citroner


Drys: 25 g revet hvid chokolade


Kagen:

I en skål piskes smør, citronskal og sukker godt sammen. Pisk æggene i et ad gangen. Tilsæt citronsaft og pisk igen. Vend melet og bagepulveret i og hæld dejen i en smurt springform.

Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 gr. varmluft i 20-25 minutter. Test med spidsen af en kniv, om kagen er færdigbagt. Der skal ikke hænge noget dej ved på kniven.

Stil kagen til afkøling. Dryp den med saften af en citron.


Hvid chokolade topping:

1 en kasserolle varmes fløde og revet citronskal op til det næsten koger. Lad det lige køle en smule af og rør så den hvide chokolade i. Rør rundt til al chokoladen er smeltet.

Fordel chokoladecremen på kagen og drys med revt hvid chokolade når det hele er kølet godt af.



Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page