top of page

Dildolie, dildmayo og vegansk dildmayo

  • ninaaskov
  • 17. apr. 2023
  • 1 min læsning

Opdateret: 25. apr. 2023





Til en flaske af ca. 35 cl.:



  • 2 store håndfulde dild, grundigt skyllet, tørret og så hakket groft

  • 3,5 dl Solsikkeolie (den billige, smagsneutrale)





Ovenstående blendes fint med en stavblender, hældes op i en kasserolle, hvor det varmes op til 58 gr. (brug stegetermometer), tages af varmen og får lov at stå og trække i ca. ½ time, før det sies gennem et klæde eller fintmasket si og kommes på en skoldet flaske. Kan holde sig ca. 30 dage i køleskab.


Bruges til salater, som pynt på supper eller til at lave flot grøn og smagfuld mayo.



Dildmayo



Til 2,5 dl:


2 æggeblommer

1 spsk. friskpresset citronsaft

½-1 ts. fint salt

2 dl dildolie


I et højt glas eller målebæger piskes æggeblommerne med salt og citronsaft med en el-pisker. Pisk i et helt minut inden dildolien hældes i en lille smule ad gangen under konstant piskning. Når al olien er brugt, er der i stedet den skønneste, lysegrønne mayo.


Vegansk dildmayo


Til 3 dl:

3/4 dl slimet væske fra kikærter på dåse

1 spsk. citronsaft

2 dl dildolie

½ ts. fint salt


Put samtlige ingredienser i et højt blenderbæger og blend det hele sammen med en stavblender til en cremet mayo.



Comments


©2022 by Ninas Køkken. Skabt med Wix.com

bottom of page