En super sund og lækker salat. Hvis man nu ikke lige har ramsløg, kan de erstattes af purløg eller frisk estragon.
Til 4 pers.
Ramsløgspesto:
2 håndfulde bredbladet persille
1 stor håndfuld ramsløg, purløg eller estragon
10 mandler
1 fed knust hvidløg
fintrevet skal af 1 øko citron
3 spsk. friskpresset citronsaft
1 dl god olivenolie
1 ts. fint salt
2 spsk. frisk revet parmesan
Salat:
1 fennikel, midterstok fjernet og derefter skåret i ultra tynde skiver
1 glaskål, skrællet og skåret i tynde stave
3 danske æbler med skræl, skåret i små stykker
3 spsk. sesamfrø let ristet på en tør pande
Ramsløgspesto:
Put samtlige ingredienser i en minihakker og blend til en jævn pesto.
Salat:
I en skål blandes glaskålsstavene og fennikel med 1½ dl af pestoen. Put derefter det hele i et serveringsfad og top med æblestykkerne og sesamfrøene.
Tag en lille håndfuld persille/estragon/purløg eller ramsløg, hak det og det det ovenpå salaten som pynt.
Commentaires