Græskar med tomat og palmekål
- ninaaskov
- 1. nov. 2022
- 1 min læsning

En virkelig smuk efterårsret. Egentlig skulle det ikke have været med palmekål, men med frisk basilikum. Men den havde jeg altså glemt nede i Netto, så det blev med, hvad jeg lige havde, der var grønt - altså palmekål. Men det fungerer ret godt.
Til 2-3 pers.
3 spsk. olivenolie
1 fed knust hvidløg
½ hokkaido græskar (med skræl) skåret i små stykker
2 dl sødmælk eller havremælk
6 palmekålsblade skåret i tynde strimler
10 cherry tomater skåret i kvarte
1½ ts salt + friskkværnet peber
Pyntes med smuldret feta efter behag og 1 stor håndfuld græskarkerner, der lige har været i ovnen i 10 minutters tid ved 200 gr. varmluft.
På en pande svitses hvidløget i olivenolien ved medium varme. Græskarstykkerne tilsættes og der drysses med salt og friskkværnet peber. Vend palmekålen i og hæld mælken ved. Lad det simre under låg i en 10 minutters tid. Tag et stykke græskar fra og test om det er mørt. Hvis det er, kommes tomaterne i, vendes rundt med græskarstykkerne og simrer med et par minutter. Hæld retten op i en serveringsskål og top med smuldret feta og bagte græskarkerner. Server med quinoa eller perlespelt.
Comments