top of page

Gulerod-citron marmelade

  • ninaaskov
  • 22. mar. 2023
  • 1 min læsning

Opdateret: 27. mar. 2023





Vi er ikke så gode til at få spist vores gulerødder herhjemme. Man kan jo ikke købe mindre end et kilo i supermarkederne og typisk får vi spist 3-4 gulerødder, og så havner resten af posen bagest i grøntsagsskuffen, hvor gulerødderne hurtigt går hen og bliver kedelige. Så er det tid til at lave marmelade - og denne gulerodsmarmelade er alt andet end kedelig. Særligt god til brie.



Til et patentglas på ½ L:


500 g skrællede og groft revne gulerødder

groftrevet skal af 1½ øko citron

1 dl friskpresset citronsaft

3 dl vand

1½ dl rørsukker

1 vaniljestang

4 ts. Maizena udrørt i ½ dl koldt vand

1 ts. Atamon (konserveringsmiddel)


I en kasserolle puttes de revne gulerødder, citronsaft- og skal, sukker, kornene fra vaniljestangen + selve stangen og 3 dl vand. Bring det i kog, skru ned for varmen og lad det småsimre under låg i ca. 15 minutter. Smag til med evt. mere sukker eller citronsaft.

Rør Maizenablandingen i, lad det komme op at koge lidt og tag det så af varmen. Rør 1 ts. Atamon i og hæld marmeladen på et skoldet glas med låg.

コメント


©2022 by Ninas Køkken. Skabt med Wix.com

bottom of page