Man kan sagtens spise lækker mad sidst på måneden. Gulerødder og kål er både mættende og budgetvenlige - og med lidt gastronomisk snilde, kan det smage fantastisk. = Simple living.
Til 2 pers.
Kokosris:
2 dl basmatiris
2 dl kokosmælk
2 dl vand
1 skrabet ts. salt
Gulerødder og spidskål i karry:
2 spsk. olivenolie
1 fed knust hvidløg
1 grofthakket rødløg
3 mellemstore gulerødder, skrællet og skåret i tændstiktynde stave
1 ts. fint salt
2 ts. mild karry
½ spidskål skåret i tynde strimler
1 spsk. soyasauce
Topping:
2 spsk. ristede sesamfrø (bagt 10 minutter i ovn ved 200 gr. varmluft eller ristet på en tør pande til de siger kliklyde).
Kokosris: I en kasserolle puttes ris, kokosmælk og vand + salt og koges ved middel varme under låg, til der ikke er mere væske. Rør ganske kort rundt lige, når de er kommet op og koge.
Gulerødder og spidskål i karry: På en pande svitses hvidløget i olivenolien ved middel varme, så hvidløget ikke brænder på. Tilsæt rødløg og gulerodsstave og drys med salt. Rør godt rundt og hvis det er ved at brænde tørt, tilsættes ½ dl vand. Efter et par minutter med stadig omrøring tilsættes karry og der røres endnu engang rundt et par minutter. Tilsæt evt. ½ dl vand, hvis det igen er ved at koge tørt. Derefter vendes spidskålen i sammen med soyasauce, og retten får lov at varme igennem til spidskålen begynder at blive slatten. Smag evt. til med mere salt. Drys med ristede sesamfrø lige før servering.
Comments