En klassiker, der er super nem at lave og som samtidig er både fancy og prisvenlig. Desuden sætter muslinger et meget lavt aftryk, så det er bare om at guffe løs.
3 pers.
3 spsk. olivenolie 1 stort finthakket rødløg 2 store fed knust hvidløg 1 kilo blåmuslinger 2½ dl god, tør hvidvin (jo bedre vin, jo bedre mad) 1/4 l piskefløde eller Oatly Imat (havrefløde) 1 håndfuld frisk hakket dild salt og friskkværnet peber
Muslingerne kommes i en balje med iskoldt vand. Lad dem ligge her i 10 min. Tag dem til side, der lukker sig helt, og kassér dem, der ikke lukker sig. Er du i tvivl om én, så kassér den. Better safe than sorry. Svits rødløg og hvidløg i olivenolien i en stor gryde. Når løgene er blevet klare hældes hvidvinen i. Når den bruser op kommes muslingerne i. Læg låg på og lad dem dampe under låg 3-5 minutter, til de åbner sig. Dem der ikke åbner sig kasséres. Tilsæt fløde og smag til med salt og peber. Drys til sidst med frisk klippet dild. Serveres i dybe tallerkener med et godt brød til, der kan opsuge suppen.
Commentaires