En virkelig lækker fiskeret som er super nem og hurtig at lave. I stedet for kuller kan man bruge torsk eller mørksej. Det er dog et must, at det er frisk og ikke frossen fisk.
Til 3 pers.
300 g kuller uden skind, skåret i store portions stykker (4x6 cm)
2 store håndfulde babyspinat
3 spsk. olivenolie
2 finthakkede rødløg
2 fed knust hvidløg
2 ts. god mild karry
5 halve dåse ferskner + 1 dl fersken lage
½ dåse hakkede tomater
1 dl piskefløde eller kokosmælk
evt lidt klippet purløg som pynt til servering
salt
Serveres med ris. Her er det sorte ris, men basmati- eller jasminris ville også fungere.
I et ovnfast fad dækkes bunden med babyspinat. Fiskestykkerne arrangeres ovenpå og drysses med lidt fint salt.
Blend de 5 halve dåse ferskner sammen med de hakkede tomater. I en kasserolle svitses rødløg og hvidløg i olivenolie. Når løgene begynder at blive klare tilsættes karry. Rør godt rundt og når det er ved at brænde på tilsættes ½ dl vand. Svits det et stykke tid, så karryen bliver godt gennemvarm. Derpå tilsættes fersken-tomat blandingen + ferskenlagen. Rør rundt, og lad det simre et par minutter, inden piskefløde og 1½ ts salt tilsættes. Smag til med mere salt, hvis du synes. Hæld saucen over fisken i fadet, og bag det i en forvarmet ovn i 25 minutter ved 180 gr.
Comments