top of page
ninaaskov

Kylling i rød karry med grøntsager



Man kan lave en stor portion af saucen og have den stående i køleskabet eller frosset ned i små portioner. Så er det bare at svitse lidt kylling og grøntsager på panden og hælde saucen ved - så er der lækker, sund aftensmad på ingen tid.

Kyllingen kan i øvrigt erstattes af tofu eller halloumi og retten fungerer også med alle mulige andre grøntsager end dem nævnt her forneden. Alt i alt en super fleksibel ret.


Til 3 pers:


Sauce:

4 spsk. friskhakket ingefær

2 fed hvidløg

4 ts. rød karry pasta

2 spsk. mørk sesamolie

1 ts. salt eller 2 spsk. soyasauce

2 spsk. limesaft

3 spsk. stærk mangochutney

evt. 2-3 spsk. peanutbutter eller cashewnødder

2 dåser kokosmælk (brug cremen der er stivnet i toppen af dåsen - minus kokosvandet)


Fyld:

2 stk. kyllingebryst uden skind og ben, skåret i strimler

2 spsk. mørk sesamolie

2 store håndfulde sugar snaps skåret på skrå i tynde strimler

1 bundt forårsløg skåret på skrå i tynde skiver

2 store håndfulde babyspinat


Serveres med jasminris eller nudler og et godt drys frisk koriander eller thaibasilikum og cashewnødder.

.

Sauce

Put samtlige ingredienser i et højt blenderglas og blend dem godt igennem med en stavblender. Smag til.


Fyld:

Varm en stor pande eller wok op med sesamolien. Svits kyllingestrimlerne heri. Når de har skiftet farve tilsættes sugarsnaps. Rør rundt et minuts tid og tilsæt så forårsløg. Rør rundt i minuts tid igen og tilsæt så spinaten. Derefter hældes saucen på og når den er kommet op og koge, tages panden af varmen. Hvis du vælger at servere det med nudler, vendes de i før panden tages af varmen.




Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentare


bottom of page