top of page
ninaaskov

Kyllinge suppe



En meget lækker og nærende suppe. Perfekt til, når man er syg.


Til 4 pers.


Fond:

1 kylling

2 L vand

2 ts. salt

bunden af et bladselleri bundt

3 fed hvidløg

3 løg, skåret i halve

3 laurbærblade


Suppe:

4 spsk. olivenolie

1 bundt forårsløg skåret i tynde skiver

2 fed knust hvidløg

4 stilke bladselleri skåret i tynde skiver

1 squash, skåret i små stykker

1 ts. salt + friskkværnet, sort peber

½-1 ts, tørret chipotle chili

1 dl perlespelt

ovenstående fond

1 håndfuld frisk hakket timian

1 håndfuld frisk hakket rosmarin

2 dl frosne majs

det afpillede kød fra ovenstående kogte kylling

1 stor håndfuld fint hakket persille


Topping: Frisk hakket persille



Fond:

Put alle ingredienserne i en gryde med låg. Lad det komme i kog og lad det derefter koge ved middel varme i 1 time. Tag kyllingen op og lad den køle af. Pil kødet af og stil det til side.


Suppen:

I en stor gryde varmes olivenolien op og forårsløg, hvidløg, chipotle chili, bladselleri og squash svitses heri med salt. Rør rundt af og til. Når det hele er blødt og lidt slattent, tilsættes fond, timian og rosmarin.

Lad det hele komme op og koge og tilsæt så perlespelten. Lad det derefter koge i ca. 15 minutter, hvorefter kyllingekødet, persillen og de frosne majs kommes i. Lad det småkoge i 5 minutter og smag så til med salt.


Kan serveres med et godt brød, men det er egentlig ikke nødvendigt, da perlespelten giver ret meget mæthed.




Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page