top of page
ninaaskov

Kyllingeboller i karry



Denne version af boller i karry er simpelthen så sprængfyldt med smag. Og hakket kyllingekød udleder kun 3,76e pr. kg. sammenlignet med hakket kalv og flæsk, der udleder 15,26e pr. kg.* Derudover har jeg strukket farsen en del, så den kun består af halvt kød. Selve saucen er med plantebaserede alternativer til mælkeprodukter - og det gør den bestemt ikke ringere, skulle jeg hilse at sige.


Til 4-5 personer


Til bollerne:

300 g hakket økologisk kyllingekød

1 fed knust hvidløg

1 ultra finthakket løg

1 æg

1½ dl oatly barista

1 dl rasp

1 bundt finthakket frisk basilikum

1 stor håndfuld finthakket babyspinat

1 ts fint salt

friskkværnet peber

1 liter vand med 2 grøntsagsboullionterninger


Til saucen:

50 g vegan block

3 ts. god mild karry (karry kommer i forskellige kvaliteter - køb en god en)

2 mellemstore finthakkede løg

1 mellemstort madæble skåret i ultra små stykker

4 spsk. mel

4 dl boullion som bollerne har kogt i

1½ dl oatly imat (fløde)

1 dl oatly barista

1 ts. fint salt

2 spsk. stærk mangochutney

1 håndfuld fint klippet purløg


Bollerne: Put samtlige ingredienser (undtagen vand og boullionterninger) i en skål og ælt det hele godt sammen. Lad farsen hvile en 10 minutters tid. Bring vand og boullionterninger i kog i en kasserolle. Dyp en spiseske i den kogende boullion og brug den derefter til at forme en bolle af farsen i hånden. Mellem hver bolle du former, dypper du skeen i den kogende boullion. På den måde slipper du for at den klistre til og du får pænere boller (ja jeg har også set Carmen Curlers ;-)) Form boller af halvdelen af farsen og lad dem koge i 5 minutter. Tag dem derefter op og hold dem varme i en gryde eller andet med låg. Gentag derefter processen med resten af farsen. Husk at gemme boullionen, da du skal bruge det til saucen senere.


Saucen: I en gryde smeltes vegan blocken. Derefter tilsættes karryen, som får lov at bruse op et stykke tid under omrøring ved lidt over middel varme. Så tilsættes æblestykkerne og de hakkede løg. Rør godt rundt og giv dem ca. 1 minuts tid så smagsstofferne rigtig kan folde sig ud. Tilsæt mel, rør godt rundt og tilsæt så 2 dl boullion (fra da du kogte bollerne) under omrøring. Når det er godt fordelt tilsættes yderligere 2 dl boullion og der røres videre. Tilsæt derpå 1½ dl oatly fløde under omrøring og til sidst 1 dl oatly barista. Lad det komme op at koge, mens der stadig røres af og til, så det ikke brænder på. Tilsæt det fintklippede purløg, 1 ts. fint salt og 2 spsk. stærk mangochutney. Lad det komme op og småkoge før du putter bollerne i, og når saucen så igen kommer op at koge, lader du bollerne koge med i 1 minut, før retten er færdig.


Serveres med friskkogt quinoa eller ris. Pyntes med fintklippet purløg.





Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page