Jeg syntes tit, at pimento kan blive for sød og kvalm, men det vejer blåskimmelosten op for her. Men er man nu ikke til blåskimmelost, kan man også sagtens bruge Oatly iMat Fraiche. Det er også mere bæredygtigt og smager mindst lige så godt.
Til 2 pers:
2 stk kyllingebryst uden skind og ben
10 g vegan block eller smør til stegning
salt og friskkværnet, sort peber
2 store håndfulde frisk spinat
14 brombær
2 rødløg skåret i kvarte
2 spsk. olivenolie
Til Pimentoen:
1 stor rød peberfrugt, skåret i kvarte
2 spsk. blåskimmelsmøreost (fx. Saint Agur) eller iMat Fraiche
1 fed knust hvidløg
½ ts. salt
På en bageplade beklædt med bagepapir vendes rødløgene og de røde peberfrugtstykker i olie og bages derefter i en forvarmet ovn ved 200 gr. varmluft i ca. 20 minutter. Begge dele skal have lidt tynde, sorte kanter.
Mens de bage gnides kyllingebrysterne med olivenolie, salt og peber og steges på begge sider i vegan block ved lidt over middel varme. Læg gerne låg på panden. Giv dem ca. 5 minutter på hver side.
I et højt blenderbæger puttes hvidløg, ½ ts. salt og Saint Agur smøreosten. Put de bagte peberfrugter heri og blend til en lind creme.
På et fad beklædes bunden med frisk spinat. Kyllingebrysterne skæres i skiver og lægges ovenpå. Der toppes med brombær, bagte rødløg og klatter af pimentoen.
Commentaires