Når det skal være nemt med mad, der, for det meste, passer sig selv, er denne her god.
Til 4 pers.
4 store kyllingelår
2 fed skiveskårne hvidløg
3 spsk. friskhakket ingefær
3 rødløg skåret i kvarte
3 spsk. limesaft
2 dl vand
4 spsk. olivenolie
2 ts. fint salt + friskkværnet sort peber
2 ts. god karry
500 g skrællede, søde kartofler skåret i små tern
3 håndfulde hakket grønkål
1 dåse kokosmælk (ikke light!!!!)
Serveres med ris eller quinoa eller en 50-50 blanding af begge dele.
I et stort ildfast fad lægges ingefær og hvidløg, der drysses med ½ ts. salt.
Kyllingelårene gnides med olivenolie, salt og friskkværnet peber og lægges ned i fadet ovenpå ingefær og hvidløg. Rødløgene fordeles i fadet og der hældes 2 dl vand og limesaften ved. Bag i en forvarmet ovn på 180 gr. varmluft i 30 minutter.
Mens kyllingelårerne er i ovnen, tilberedes resten af grøntsagerne. I en gryde svitses karryen i 3 spsk. olivenolie. Når det er lige ved at brænde på, tilsættes kokosmælken. Rør godt rundt, og tilsæt så de søde kartoffeltern sammen med 1 ts. salt. Lad det komme op at koge og skru derefter ned til middel varme, og lad det småkoge under låg i 5 minutter, hvorpå grønkålen tilsættes og koger med et par minutter.
Når kyllingelårerne har bagt i de 30 minutter, tages fadet ud og de søde kartofler med kokosmælk og grønkål hældes over. Giv det endnu 20 minutter i ovnen og så er det klar til servering.
ความคิดเห็น