top of page
ninaaskov

Kyllingesalat med tomataioli



Det er en god ide, at oliesylte tomaterne dagen i forvejen, så olien kan nå at køle så meget af, at man kan lave aioli af den. Jeg ved godt, at der er mange processer med den aioli, men den er så meget det værd. Den kan nærmest spises som slik.


Til 4 pers.


Til salaten:

1 hel kogt kylling (koges i en time med vand, der lige dækker, salt, laurbærblade og et par halve løg), hvor kødet er pillet af eller 500 g kyllinge inderfileter, der er ristet på en pande i en smule olie med salt og frikkværnet, sort peber

200 g cherry tomater skåret i halve

2 bundter. grønne asparges

200 g babyspinat

½ ciabatta, hvor skorpen er skåret af og resten skåret i tern på størrelse med spilleterninger

2 spsk. olivenolie

1 avocado

lidt fint salt og friskkværnet, sort peber


Til aiolien:

400 g cherrytomater skåret i halve

4 dl solsikkeolie

3 fed knust hvidløg

1 stor håndfuld frisk rosmarin

2 æggeblommer

1 ts. Dijonsennep

1 fed knust hvidløg

½ ts. fint salt


Tomatsyltede tomater, som senere bliver til aioli:

De halve cherrytomater fordeles på en bageplade med bagepapir og bages i en forvarmet ovn ved 135 gr. varmluft i 1 time.

Put den friske rosmarin og knuste hvidløg i et sylteglas, put de bagte tomater heri.

Varm olien op til den er så varm, at den syder, hvis man putter lidt frisk rosmarin i. Hæld den varme olie over tomaterne i glasset. Lad det hele dampe af i et par minutter og skru så låg på. Stilles køligt.

Aiolien: I et højt blenderglas puttes æggeblommer, sennep, hvidløg, ½ ts. fint salt og 5 stk. af de oliesyltede tomater. Pisk det hele godt sammen med en el-pisker i et helt minut til æggeblommerne er lyse og luftige. Tilsæt så olien fra tomaterne en lille smule ad gangen, hvor der piskes mellem hver gang. Stop efter at have brugt 1½ dl olie.


Salaten:

Put babyspinaten i et stort fad.

Knæk bunden af de grønne asparges og svits dem i en stor pande i en lille smule af tomatolien fra de syltede tomater. Drys med salt og friskkværnet, sort peber - læg låg på panden og fjern den fra varmen. Lad aspargesne mørne i eftervarmen ca. 5 minutter. Tag dem af panden og læg dem på en tallerken til afkøling.

Svits kyllingeinderfileterne på panden eller pil kødet af den hele kogte kylling. Sæt til side.

Put brødternene på en bageplade beklædt med bagepapir, vend dem i lidt olivenolie og drys med salt og friskkværnet, sort peber. Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 gr. varmluft i 10-15 minutter til de er helt sprøde. Tag dem ud og lad dem køle af.

Skær avocadoen i små stykker og halvér cherry tomaterne.


Samling:

I et stort fad lægges baby spinaten i bunden og derefter lægges de grønne asparges, avocado, tomater og kylling. Der toppes med croutoner og tomataioli.

36 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page