Jeg elsker at lave alkoholfri drinks om sommeren. Jeg drikker ikke traditionel sodavand og synes i øvrigt, at det er sjovere at lave det selv.
Lemonade-vandmelons koncentrat til 2 kander:
2 dl rørsukker
2 dl kogende vand
1½ dl friskpresset citronsaft
750 g vandmelon, skåret i mindre tern
Sukkeret puttes i en skål og overhældes med kogende vand. Rør rundt til al sukkeret er opløst. Citronsaften tilsættes og lemonade koncentratet kommes på køl.
Blend vandmelonen i en stor blender eller med en stavblender i en skål og bland det derefter sammen med lemonade koncentratet. Lad det stå og trække i ca 15 minutter før det hældes gennem en finmasket si og hældes over i en skål eller en kande. Sæt det på køl til det skal bruges.
Skal helst drikkes samme dag, som det bliver lavet. Kan blandes med danskvand eller postevand og tilsættes citronskiver.
Jeg vil ikke skrive præcise blandingsforhold, da det er meget individuelt, hvor stærk man kan lide sin lemonade - men der er i hvert fald til 2 kander her.
Comments