Linse- og bønnegryde med majs
- ninaaskov
- 17. mar. 2023
- 1 min læsning

En krydret, vegansk gryderet med masser af smag og fylde. De knuste cashew nødder gør virkelig noget godt for veganske gryderetter. Og så er jeg bare vild med beluga linser.
Til 4-5 pers.
3 spsk. olivenolie
2 finthakkede rødløg
3 fed knust hvidløg
2 stilke finthakket bladselleri
2 ts. løgpulver
2 ts. sød paprika
2 ts. røget paprika
1½ ts. stødt spidskommen
1 ts. tørrede chiliflager
1 ts. god tøttet timian
3 dl vand
1 grøntsagsboullionterning
1 dl beluga linser
2 dåse hakkede øko tomater
3 laurbærblade
75 g usaltede cashewnødder
25 g finthakket mørk chokolade 70%
1 dåse kidneybønner drænet for slimet væske
300 g frosne majs
Serveres med ris.
Mål alle krydderierne op, og bland dem i en lille skål.
I en gryde varmes olivenolien op og rødløg, hvidløg og bladselleri svitses her. Når de begynder at blive klare og bløde tilsættes krydderierne. Rør godt rundt og når det begynder at brænde lidt på, tilsættes 1 dl vand lidt efter lidt under stadig omrøring. Det bliver til en slags krydderpasta og den skal lige have lidt varme og omrøring 1 minuts tid, inden beluga linserne tilsættes sammen med 2 dl vand, 1 ts. salt, laurbærbladene og de hakkede tomater. Rør rundt, lad det komme op og koge, skru ned for varmen til lidt under middel, og lad det så småsimre under låg i 15 minutter.
Imens blendes cashewnødderne i en minihakker til fint mel - og så lige lidt mere. Tilsæt melet, når gryderetten har småsimret de 15 minutter og lad den så simre videre i yderligere 15 minutter.
Tilsæt majs, kidneybønner og chokolade - og smag til med salt.
Comments