top of page

Madpakkemuffins med æble og abrikos

  • ninaaskov
  • 9. jul. 2023
  • 1 min læsning


Muffins der mætter og hvor der kun er en lille smule sukker i. Gode når man er på farten eller blot med en kop te eller kaffe.



Til 12 stk.

2 dl mandelmel

2 dl hvedemel

1 dl sukker

2 ts. stødt kardemomme

100 g fint hakkede, tørrede abrikoser

1½ ts. bagepulver

1 lille nip salt

100 g hakkede valnødder

75 g vegan block eller smør

3 dl soyamælk eller mælk

2 æg

2 æbler med skræl skåret i helt små stykker


I en skål blandes mandelmel, hvedemel, sukker, bagepulver, kardemomme, valnødder, salt og tørrede abrikoser.


I en kasserolle smeltes vegan block. Derefter tages den af varmen og soyamælk og æg piskes i. Derefter vendes de våde ingredienser med de tørre og æblestykkerne vendes i.

Fordel dejen i en muffinform, der enten er smurt med vegan block eller smør eller hvor der er sat papirforme i.

Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 gr. varmluft i 20-25 minutter til der ikke hænger dej ved kniven, når du stikker den i en muffin.

Comments


©2022 by Ninas Køkken. Skabt med Wix.com

bottom of page