top of page

Pasta med muslinger og tandoori

  • ninaaskov
  • 20. okt. 2023
  • 1 min læsning


Det ligner en helt almindelig gang kedelig pasta på billedet, men uhh det smager godt. Muslinger og tandoori kan virkelig noget sammen. Har man lyst, kan man også tilsætte rejer.

Muslinger er i øvrigt noget af det mest bæredygtige man kan spise, da de ikke kræver foder (og dermed ressourcer til dyrkning af det) og renser vandet i stedet for at forurene det.



Til 2 pers.


200 g pasta i den form, du bedst kan lide

150 g frosne (optøede) muslinger uden skal

200 g frosne ærter

3 spsk. olivenolie

1 fed knust hvidløg

3 ts. tandoori

5 forårsløg skåret i tynde skiver

1 dl havrefløde eller cremefraiche 38%

1 ts. salt + friskkværnet, sort peber


Serveres med mini romaine salat og evt. lidt friskrevet parmesan.



Kog pastaen efter anvisningerne på pakken.


I en pande varmes olivenolien op og hvidløg, tandoori og halvdelen af forårsløgene svitses heri. Derefter svitses muslinger og frosne ærter med og til sidst tilsættes havrefløde/cremefraiche 38% og pastaen vendes heri. Smag til med salt og peber og servér.




コメント


©2022 by Ninas Køkken. Skabt med Wix.com

bottom of page