top of page

Pasta med salvie og vildsvinehamburgerryg

  • ninaaskov
  • 23. maj 2023
  • 1 min læsning


Det her er min hurtige go to ret, når jeg ikke orker madlavning. Jeg elsker simpelthen kombinationen af smør, hvidvin og salvie. Normalt bruger jeg bacon, man da jeg ikke kan finde noget bacon, hvor jeg synes dyrevelfærden er helt i orden, vælger jeg vildsvin, der har levet i overenstemmelse med deres naturlige adfærd, frit et sted i Jylland og er blevet skudt af en erfaren jæger



Til 2 pers.


2 spsk. olivenolie

150 g vildsvinehamburgerryg skåret i små tern (Fås hos Klosterhedens vildt)

1 stort finthakket rødløg

2 fed knust hvidløg

1 stor håndfuld finthakket frisk salvie

2 dl hvidvin

50 g smør eller vegan block

salt og friskkværnet, sort peber

200 g pasta


Serveres med friskrevet parmesan eller Grate Me



På en pande varmes olivenolien op og vildsvinebaconen svitses heri, til den skifter farve. Tilsæt rødløg og hvidløg og rod lidt rundt i det. Tilsæt salvien, rør lidt rundt et minuts tid og tilsæt så hvidvinen. Lad den bruse op og dampe lidt af, så alkoholen forsvinder og tilsæt så smørret. Smag til med salt og friskkværnet, sort peber.


Kog pastaen og tag den direkte op af kogevandet, når den er al dente og vend den på panden sammen med alt det andet. Hvis det bliver for tørt tilsættes noget af pastavandet.


Servér med det samme med friskrevet parmesan.



Comments


©2022 by Ninas Køkken. Skabt med Wix.com

bottom of page