top of page
ninaaskov

Pie med kartofler og løg




Jeg har haft rigtig meget ventetid her den sidste uge, og har udfyldt den med at høre lydbog. En virkelig hyggelig engelsk krimi - hvor de spiser pie hele tiden. Og jeg æælsker pie og har derfor rendt rundt og haft cravings.


Til 4 pers.


1 rulle butterdej

1 dl olivenolie

4 mellemstore kartofler med skræl, skåret i tynde skiver

2 ts. fint salt

1 ts. tørret timian

4 løg, halveret og skåret i tynde skiver

20 g Vegan block

1 ts. god mørk balsamico

1 sammenpisket æg

1 dl revet cheddar

100 g blåskimmelost eller flødeost med valnødder eller hvidløg, hvis man nu ikke er til blåskimmelost

rigeligt med friskkværnet peber


Pensl et ark bagepapir med olivenolie, fordel kartoffelskiverne herpå og pensl den øverste side med olivenolie og drys hver enkelt med lidt salt, peber og tørret timian. Bag i forvarmet ovn ved 180 gr. varmluft i 20 min.


Imens tages springform og beklædes med bagepapir i bunden. Pensl siderne. Rul butterdejen ud af det medfølgende bagepapir. Klip ca. 4 cm af enden og læg den e strimmel til side. Beklæd springformen med butterdejskvadratet. Med fingrene mases butterdejen på plads op ad siderne. Med en gaffel prikkes der huller i bunden og så forbages den i ovnen i 10 min. ved 180 gr. varmluft.


Imens den forbages svitses løgene ved lidt over middel varme på en pande med de 20 g Vegan block og 2 spsk. olivenolie. Drys dem med 1 ts. salt og et generøst drys friskkværnet sort peber. Rod godt rundt i dem, og når de begynder at blive slatne, tilsættes 1 ts. mørk balsamico. Rod yderligere rundt nogle minutter til balsamico er fordampet. Løgene skal være godt smattede. Til sidst vendes halvdelen af blåskimmelosten i. Tag løgene af varmen, når osten er helt smeltet og godt fordelt.


Tag den forbagte butterdejsbund ud. Fordel de bagte kartoffelskiver i bunden og smuldr den anden halvdel af blåskimmelosten henover. Fordel de stegte løg ovenpå og top med den revne cheddar og halvdelen af det samme piskede æg. Den butterdejsstrimmel, der er tilbage, klippes i 4 stykker på langs og fordeles over pien. Pensl derefter siderne og strimlerne med resten af det samme piskede æg og bag pien i ovnen fortsat ved 180 gr. varmluft i 20 min.


Serveres med salat.

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page