I denne kage har jeg valgt at hakke rabarberne, så man undgår at få et stort stykke mega syrligt rabarber i munden. Det kan jeg nemlig ikke lide selv. Når rabarberne er hakket, bliver der en mere harmonisk sødme- syre fordeling.
Til 8 pers.
Kagen:
4 dl mel
2 dl sukker
2 ts bagepulver
2 ts. stødt kardemomme
2 ts. vaniljesukker
100 g vegan block eller smør
2½ dl soyamælk eller mælk
2 æg
300 g groft hakkede rabarber (frosne - optøede)
Hvid chokolade ganasche:
½ dl soya- eller havrefløde eller alm. fløde
fintrevet skal af 1 øko citron
2 spsk. citronsaft
200 g finthakket hvid chokolade (gerne fra Lidl, J.D. Gross, Bourbon Vanilla)
Pynt: Hvide chokoladespåner
Kagen: Bland alle de tørre ingredienser i en skål. I en kasserolle smeltes vegan block og en lille smule af det bruges til at pensle en springform. Når vegan block er smeltet tilsættes mælk, æg og de grofthakkede rabarber. Bland de våde og de tørre ingredienser med en dejskraber og hæld derefter dejen i den smurte springform.
Bages i en forvarmet ovn ved 175 gr. varmluft i 45 minutter.
Hvid chokolade ganasche: I en kasserolle varmes fløde, citronsaft og revet citronskal op. Tag det af varmen lige før det koger og lad det stå et minuts tid og køle af inden den hakkede hvide chokolade røres i. Bliv ved at røre til al den hvide chokolade er smeltet. Hvis den skulle begynde at skille, er det fordi den er for varme. Skynd dig at hælde ganaschen over i en anden skål, for på den måde at køle den ned og rør 2-3 spsk. kold fløde i. Så skulle skilningsprocessen gerne stoppe.
Samling: Når kagen har kølet af ca. 10 minutter fordeles ganaschen ovenpå og den stilles derefter i køleskabet til den er kølet helt ned. Hvis det er koldt udenfor, fungerer det også fint at sætte den udenfor eller foran et åbent vindue.
Comments