En virkelig lækker risotto, der går så godt sammen med de stegte halloumi tern. Halloumi er en grill ost, der er ret hård i det og har en underlig knirkende konsistens, der blødes op, når den bliver ristet. I ristet form smager den dog helt fantastisk - blot sørg for at riste den umiddelbart før servering. Den er bedst, når den er varm.
Til 2-3 pers.
½ dl olivenolie
30 g smør
3 fed knust hvidløg
2 finthakkede rødløg
½ finthakket fennikel
2½ dl Arborio ris
2 dl tør hvidvin
1 bundt grønne asparges, trevlet bund fjernet, skåret i 1 cm lang stykker og toppene lagt til side til topping
8 dl grøntsags- eller kyllingefond
salt og friskkværnet, sort peber
Topping:
1 pakke halloumi skåret i tern og ristet på panden i lidt olivenolie sammen med aspargestoppene + friskrevet parmesan + en håndfuld finthakkede mandler + en håndfuld finthakket persille
Risotto:
I en gryde varmes olivenolien op og halvdelen af smørret smeltes heri. Når det er smeltet tilsættes rødløg, hvidløg og fennikel. Rør rundt til grøntsagerne bliver klare. Skru ned til lidt over middel varme. Tilsæt så Arborio risene og rør godt rundt. Kom hvidvinen i og lad den dampe godt af før 2 dl af fonden tilsættes. Rør godt rundt, så stivelsen i risene masseres ud og giver en dejlig cremet risotto. Når risottoen har absorberet fonden tilsættes yderligere 2 dl fond og der røres godt rundt igen. Fortsæt på denne måde til al fonden er brugt. Tilsæt så aspargesstykkerne og resten af smørret og rør rundt igen. Smag til med salt og friskkværnet, sort peber og test om risene er møre.
Serveres med topping.
Комментарии