top of page

Rød spidskålssalat med kirsebær og grønne linser

  • ninaaskov
  • 8. aug. 2023
  • 1 min læsning


Jeg elsker kirsebær i salat. Og lige nu kan man få nogle virkelig flotte kirsebær. Denne salat er desuden mættende og nærende, takket være spidskålen, de grønne linser og pinjekernerne.


Til 3 pers.


Salaten:

½ rødt spidskål skåret i ultra tynde strimler

1 dl grønne linser

20 g pinjekerner ristet let på en tør pande til de får brune pletter

200 g kirsebær, hvor kødet er skåret fra stenene

1 lille nip salt og friskkværnet, sort peber


Dressing:

1 spsk. æblecidereddike

1 ts. honning

4 spsk. koldpresset rapsolie eller anden nøddeagtig olie




Dressing:

Rør alle ingredienserne godt sammen.


Salaten:

I en kasserolle bringes de grønne linser i kog med 2½ dl vand og ½ ts. salt. Lad dem komme op og koge, skru ned til lidt under middel varme og lad dem derefter småsimre under låg i ca. 20 minutter. Tag dem derefter af blusset og lad dem trække i ca. 10 minutter, hvorefter de hældes ud i en skål for at køle af.


Bland spidskålen og lidt salt + peber med dressingen og lad den stå og trække i 10 minutter, så fibrene i kålen kan blive blødgjort lidt. Bland den derefter med kirsebærrene og placer salaten i et fad. Drys med de grønne linser og top med de ristede pinjekerner.





Comments


©2022 by Ninas Køkken. Skabt med Wix.com

bottom of page