Rødbeder med bagte figner og græskarsalat
- ninaaskov
- 17. aug. 2023
- 1 min læsning

Det er tid for friske figner og jeg elsker dem i salater. Her er det sammen med nye rødbeder og en græskarsalat lavet på syltede græskar, som jeg lavede i går.
Til 4 pers.
500 g rødbeder med skræl men minus top og bund
4 friske figner, skåret i kvarte
5 rødløg skåret i kvarte
2 spsk. olivenolie
de yderste blad af 2 hjertesalat
Græskarsalat:
1½ dl syltede græskar (opskrift her) hakket groft
2 spsk. oatly iMat Fraiche eller creme fraiche 18%
1 af de bagte rødløg hakket groft
1 stor håndfuld friskhakket estragon
½ ts. fint salt + et generøst drys friskkværnet, sort peber
Topping: Et drys hakket persille
Rødbederne:
Vask rødbederne (lad skrællen sidde på) og skær top og bund fra og kassér. Put dem i en gryde med vand og 1 ts. salt og lad det komme op og koge. Kog ved middel varme under låg i 20 minutter. Derefter hældes det varme vand fra og der pøses koldt vand på. Lad dem stå lidt i det kolde vand og køle af og tag dem så op, skræl dem og skær dem i ultra tynde skiver.
De bagte rødløg og figner:
Vend forsigtigt rødløg og figner i olivenolie på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem derefter i en forvarmet ovn i 12 minutter ved 180 gr.
Græskarsalaten:
Hak de syltede græskar, estragonen og det bagte rødløg groft og bland det hele i en skål sammen med Oatly iMat Fraiche, salt og friskkværnet, sort peber.
Arranger det hele på et fad eller portionsanret, som på billedet.
Comments