En fyldig risotto med masser af umami. Ind imellem foretrækker jeg rødvin frem for hvidvin i min risotto. Flowersprouts'ne er dejlig milde og går overraskende godt til risttoen, der har lidt syrlighed fra rødvinen.
Til 4-5 pers.
4 spsk. olivenolie
3 bladselleristilke skåret i helt små strykker
2 mellemstore, finthakkede rødløg
3 knuste fed hvidløg
1 håndfuld finthakket frisk timian
3 dl Arborioris med tørrede svampe
1½ dl rødvin
3 laurbærblade
7 dl grøntsagsboullion (1 grøntsagsboullionterning + 7 dl kogende vand)
30 g vegan block
250 g grofthakket portobellosvampe
150 g flowersprouts
salt og friskkværnet, sort peber
Topping: Friskrevet parmesaneller Grate Me, 40 g pinjekerner ristet på tør pande og finthakkede blade fra bladsellerien. Arrangér de dampede flowersprouts omkring risottoen ved servering.
Varm 2 spsk. olivenolie op på en pande. Når den er godt varm tilsættes portobellosvampene og der drysses med 1 ts. salt. Rør kun lidt engang imellem. Når væsken fra svampene er trukket ud og derefter fordampet igen, ristes svampene lige et minuts tid mere og så stilles de til side.
Opvarm 7 dl vand i en kasserolle og rør grøntsagsboullionterningen ud heri.
I en gryde varmes 2 spsk. olivenolie op og rødløg, hvidløg og bladselleri svitses heri. Når de begynder at blive klare og bløde, tilsættes Arborio risene, og der røres godt rundt. Tilsæt rødvinen sammen med timian og laurbærblade og rør godt rundt igen. Skru ned til lidt over middel varme.
Når rødvinen er helt fordampet tilsættes 2 dl grøntsagsboullion. Rør godt rundt igen, så stivelsen i risene bliver masseret ud og bliver til en cremet risotto.
Når den begynder at koge tør, tilsættes 2 dl grøntsagsbouliion mere og der røres godt rundt. Rør derefter af og til og når den er ved at koge tør igen tilsættes yderligere 2 dl grøntsagsboullion sammen med de ristede svampe. Rør fortsat rundt, indtil det begynder at samle sig til en dejlig cremet risotto. Tilsæt 30 g vegan block og rør rundt til den er smeltet. Smag til med salt og friskkværnet, sort peber.
I kasserollen skulle der gerne være 1 dl grøntsagsboullion tilbage. Den bringes nu i kog og bruges til at dampe flowerspouts'ne i i et minuts tid under låg. Hæld derefter boullion fra og server flowersprouts'ne i en krans omkring risottoportionerne.
Comments