top of page
ninaaskov

Selleri- og jordskokkegratin med cashewcreme




Jeg har altid tænkt, at gratin var lidt kedeligt, men OMG denne her er langt fra kedelig. Jeg var faktisk overrasket over, at den smagte af så meget. Hvis man har denne her på menuen, er der ingen, der mangler kød. Den er simpelthen propfyldt med umami.

Cashewcremen er et godt supplement og en god måde at få lidt grønne linser i ungerne på.



Til 4 pers.


Gratin:

25 g vegan block

2 fed knust hvidløg

½ ts. chipotle chili eller chiliflager

1 stor håndfuld hakket grønkål

4 skrællede og groft revne jordskokker

½ skrællet og groft revet knoldselleri

3 ts. Maizena

3 æg

1 dl mælk eller havremælk barista

1 stort rødløg skåret i skiver

25 g pinjekerner

½1 ts. fint salt og friskkværnet, sort peber


Cashewcreme:

1½ dl grønne linser

1½ dl ristede og saltede cashewnødder

30 g veganblock




Gratin:

Smør et ildfast fad med 5 g vegan block.


I en stor pande smeltes 20 g vegan block, og hvidløg og chipotle chili svitses nogle sekunder heri før grønkålen tilsættes sammen med 1½ ts. fint salt. Rør lidt rundt et minuts tid og tilsæt så de groft revne jordskokker og knoldselleri. Rør rundt ca. 5 minutter og sluk så for panden og lad grøntsagerne mørne i eftervarmen.


Imens piskes 3 ts. Maizena sammen med et æg i en stor skål. Når alle klumper er opløst tilsættes 2 æg mere. Pisk det godt sammen og tilsæt 1 dl mælk. Vend de ristede grøntsager heri og og hæld det hele ned i det smurte, ovnfaste fad.


Top med skiver af rødløg og pinjekernerne.


Bag i en forvarmet ovn ved 170 gr. varmluft i 30-35 minutter.


Cashewcreme:

1½ dl grønne linser, 4 dl vand og ½ ts. salt kommes i en kasserolle og bringes i kog. Når det koger, skrues varmen ned til lidt under middel. Lad det stå og småkoge under låg i ca. 25 minutter. Test om linserne er møre, og hæld så vandet fra. Put 30 g vegan block og 1½ dl cashewnødder i kasserollen og blend så til en glat masse med en stavblender.







Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page