Små bønne pies
- ninaaskov
- 22. jun. 2023
- 2 min læsning

Det her er comfortfood, der vil noget.
Det er vigtigt, at ingredienserne til fyldet bliver hakket i hånden. De skal nemlig være virkelig groft hakket for at give noget tekstur. Ellers bliver det for blødt i blødt.
Til 12 stk:
1 rulle butterdej
1 spsk vegan block
300 g edamamebønner uden bælg - hakket groft (kan hakkes allerede mens de er frosne)
½ blomkålshoved hakket groft
1 dåse røde kidneybønner hakket groft
1 stort fed knust hvidløg
1 ts. fint salt
½ ts. tørret chipotle chili
2 spsk. gærflager (til topping)
Creme:
600 ml vand
1 grøntsagsboullionterning
130 g skrællede gulerødder skåret i små stykker
250 g blomkål (ca. ½ hoved), delt i små buketter
1 spsk. mørk sesamolie
3 spsk. nøddeagtig olie (koldpresset sesam, tidsel- eller solsikkeolie)
1 ts salt
1 knivspids karry
1 knivspids sød paprika
1 knivspidst røget paprika
1 lille fed knust hvidløg
1 ts. løgpulver
1 ts. soyasauce
4 spsk. gærflager
Creme:
Bring vand og boullionterning i kog. Tilsæt gulerødder og blomkål. Lad det komme op at koge og lad derefterne grøntsagerne småkoge under låg i ca. 12 minutter. De skal være helt møre.
Mens grøntsagerne koger, puttes alle de andre ingredienser (undtagen gærflagerne) til dippen, i et højt blenderbæger.
Hæld vandet fra grøntsagerne og gem kogevandet. Hæld derefter grøntsagerne ned i blenderbægeret og blend til en helt glat masse med en stavblender. Tilsæt gærflagerne og blend igen. Smag til.
Tilberedning af fyld:
Hæld kogevandet fra blomkål og gulerødder i en kasserolle og bring det i kog. Tilsæt så den hakkede blomkål og lad den koge med i 2 minutter. Tilsæt de hakkede edamamebønner og sluk for blusset.
Lad stå og mørne under låg mens du hakker de røde kidney bønner.
Hæld vandet fra grøntsagerne og bland dem med 1 fed knust hvidløg, 1 ts. fint salt, ½ ts. tørret chipotle chili og den creme, du lige har lavet. Smag til med evt. mere salt.
Samling:
En 12 hullers muffinform smørres med vegan block. Butterdejen rulles ud og skæres i 12 felter, der presses ned i hvert sit hul i formen og derefter prikkes i bunden med en gaffel.
Forbag dem i en forvarmet ovn ved 175 gr. varmluft i 7 minutter.
Tag dem ud og fordel fyldet i butterdejsrederne. Drys derefter med en smule gærflager på hver og bag dem færdig i ovnen i 17 minutter.
Kommentare