top of page

Solbærkage med mørk chokolade

  • ninaaskov
  • 25. mar. 2023
  • 1 min læsning




En nem kage der smager af sol og sommer her i den mørke tid.



Til 8 pers.


Til kagen:

3 dl hvedemel

1½ dl kartoffelmel

2 ts. bagepulver

2 ts. vaniljesukker

2 dl rørsukker

100 g finthakket lys chokolade

75 g vegan block eller smør

2½ dl soyamælk eller mælk

2 æg

300 g optøede solbær fra frost


Til chokolade ganaschen:

1 dl havre- eller soyafløde eller piskefløde

150 g finthakket mørk chokolade (gerne J.D. Gross, Equador 70% fra Lidl)




Kagen:

Hæld solbærrene i en si, og si det overskydende saft fra.

I en kasserolle smeltes vegan block. Brug lidt af det til at pensle en springform. Når det hele er smeltet tages kasserollen af varmen og soyamælken røres i sammen med de to æg. Når det er rørt godt sammen tilsættes solbærrene.


I en stor skål blandes alle de tørre ingredienser. Derefter blandes de med det våde indhold af kasserollen, og dejen hældes i den smurte springform, og bages i en forvarmet ovn i 50 minutter ved 175 gr. varmluft.

Stik i kagen med en tynd kniv, inden den tages ud af ovnen. Hvis der ikke hænger dej ved, er den færdig. Ellers skal den lige have 5 minutter mere.

Stil kagen på køl.


Chokoladeganasche:

I en kasserolle varmes fløden op til den næsten koger. Tag kasserollen af varmen og lad den køle et minuts tid, inden den hakkede chokolade røres i. Bliv ved at røre til al chokoladen er smeltet. Skulle den begynde at skille, tilsættes lidt ekstra fløde.


Samling: Fordel chokolade ganaschen på kagen, mens den stadig er lun. På den måde, er den med til at holde på fugten i kagen.


Commentaires


©2022 by Ninas Køkken. Skabt med Wix.com

bottom of page