top of page
ninaaskov

Spidskål i peanutbutter-kokos sauce

Opdateret: 26. nov. 2022




Peanutbutter er fantastisk i madlavning, hvor det giver maden et eksotisk touch. Jeg var kommet til at købe for meget spidskål, så det var oplagt at bruge den som hovedingrediens - og det fungerer sgu'.


Til 3-4 pers.


3 spsk. olivenolie

2 spsk. finthakket frisk ingefær

2 fed knust hvidløg

1 stort grofthakket rødløg

3 ts. mild karry

3 spsk. soyasauce

3 dl vand

1 lille spidskål skåret i fine strimler

2 spsk. peanutbutter

1 dåse kokosmælk


Topping: peanuts, bagte hokkaidostykker eller butternutsquash (25 min. i ovnen på 200 gr. varmluft med lidt salt og olie) og lidt hakket frisk koriander.


Serveres med ris - eller en blanding af lige dele basmatiris og mixed quinoa, der er kogt i dobbelt så meget vand som ris/quinoa.


I en stor pande svitses rødløg, ingefær og hvidløg i olivenolie. Når løgene er blevet klare, tilsættes karry under omrøring. Hav en stor kop med vand stående ved siden af komfuret, og når det er ved at blive for tørt, hældes en lille smule af vandet i under fortsat omrøring. Derefter tilsættes soyasaucen. Rør godt rundt og tilsæt så den fintsnittede spidskål. Bliv ved at røre, så ingredienserne bliver godt blandet. Derefter tilsættes resten af vandet sammen med peanutbutter. Vend det hele godt rundt. Når vandet er ved at dampe af tilsættes kokosmælk. Lad det koge op og skru derefter ned for varmen til middel varme. Lad det småsimre et par minutter under låg og smag evt. til med salt. Server med saltede peanuts, bagte stykker hokkaido eller butternutsquash + friskhakket koriander.



Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page