En lynhurtig og sund pastaret, der smager mildt og dejligt.
Til 3 pers.
200 g suppehorn (små bitte pastarør)
1 spsk. olivenolie
1 ts. salt
1/2 blomkål skåret i små tern (Lidt mindre end spilleterninger.)
4 blade finthakket palmekål, hvor midterstok er fjernet
1 dl havrefløde eller piskefløde
1 ts. fintrevet muskatnød
1 ts. fint salt +friskkværnet, sort peber
1 1/2 dl fintrevet parmesan
Topping: Fintrevet parmesan og et drys frihakket persille.
Put blomkålsternene i en gryde med vand, der lige dækker og 1 ts. salt. Lad det komme op og koge og tilsæt så palmekålen. Lad den koge med et par minutter, hvorefter vandet hældes fra. Put havrefløden ned til kålen sammen med revet muskatnød og blend så lidt mindre end halvdelen med en stavblender.
Kog suppehornene i letsaltet vand med et skvæt olivenolie til de er al dente, hæld vandet fra og bland dem med kålblandingen. Vend fintrevet parmesan i, og smag til med salt og friskkværnet, sort peber.
Comments