Tomatpasta med grønkålspuré
- ninaaskov
- 29. apr. 2023
- 1 min læsning

En nem og billig pastaret proppet med vitaminer.
Til 2 pers.
Tomatpasta:
4 spsk. olivenolie
2 fed knust hvidløg
4 mellemstore tomater skåret i små stykker
1 stor håndfuld hakket frisk basilikum
1½ ts. fint salt og friskkværnet, sort peber
200 g båndspaghetti (tagliatelle)
Grønkålspure:
3 spsk. olivenolie
2 fed knust hvidløg
1 finthakket løg
150 g hakket, frisk grønkål
½ grøntsagsboullionterning
1 dl kogende vand
1 spsk. friskrevet parmesan eller Grate Me (vegansk alternativ til parmesan)
Serveres med frisk revet parmesan eller Grate Me
Grønkålspure:
I en kop opløses grøntsagsboullionterningen i det kogende vand.
I en kasserolle varmes olivenolien op løg og hvidløg svitses heri til løget bliver blødt og klart. Tilsæt den hakkede grønkål og vende den godt med løget og hvidløg. Når det har svitset et minuts tid, hældes grøntsagsboullionen i og det hele kommer op og koge et minuts tid, hvorefter kasserollen tages af varmen og grønkålen får lov at mørne under låg. Efter ca. 5 minutter tilsættes parmesanen og det hele blendes til en creme med en stavblender. Der skal blendes noget tid, til det bliver cremet, men det sker til sidst.
Tomatpasta:
På en stegepande varmes olien op og hvidløget svitses heri. Før det brænder på, tilsættes tomatstykkerne og der drysses med ½-1 ts. salt og friskkværnet, sort peber. Lad det svitse 5-10 minutter, til tomaterne begynder at smatte ud, og tilsæt så den friske basilikum. Skru helt ned for varmen.
Kog båndspaghettien, og når den er al dente, løftes den over til tomaterne på panden. Tilsæt en dl af kogevandet til panden, og rod det hele godt sammen, så pastaen er fint dækket af tomatsaucen.
Serveres i en skål med klatter af grønkålspuré og frisk revet parmesan.
Comments