top of page
ninaaskov

Vegetable curry med blomkål og hvide bønner




En dejlig, fyldig curry med masser af umami og krydderier - men ikke stærk. Det skulle egentlig have været frisk koriander, der var tilbehør og ikke persille - men det lykkedes mig ikke lige at skaffe koriander. Og så er der jo en del, der ikke kan lide koriander, og til dem er persille et fint alternativ


4-5 pers.


3 spsk. solsikkeolie (den billige neutrale)

3 spsk. finthakket frisk ingefær

2 fed knust hvidløg

1 ts. stødt kanel

1 ts. stødt kardemomme

1 ts. stødt spidskommen

1 ts. stødt koriander

3 ts. mild karry

1 ts. stødt gurkemeje

3 mellemstore, grofthakkede rødløg

3 spsk. soyasauce

4 dl vand

1 grøntsagsboullionterning

1 dl grønne, skyllede linser

3 laurbærblade

1 blomkål i små buketter

200 g frosne haricots verts

1 dåse hakkede tomater

3 dl kogte hvide bønner (sættes i blød natten over i rigeligt med vand, sies, skylles og koger derefter i rigeligt med vand i 30 minutter. - eller købes på dåse)

½ dåse kokosmælk (den fede cremede del)

1 ts. salt

1 ts. rørsukker



I en stor gryde svitses rødløg, hvidløg og finthakket frisk ingefær. Mål alle de tørre krydderier op i en lille skål, så de kan komme i samtidig. Put dem i gryden og rør godt rundt. Bliv ved at røre, til det ser ud som om, det er ved at brænde på. Tilsæt 1 dl vand og bliv ved med at røre rundt. Tilsæt soyasauce under stadig omrøring. Når det har kogt lidt ind tilsættes de grønne linser og derefter 4 dl vand og grøntsagsboullionterningen. Bring det op at koge og skru ned til middel varme og lad det simre videre under låg i 20 minutter. Derpå tilsættes blomkål, hakkede dåsetomater og ½ dåse kokosmælk (helst den tykke cremede del). Rør rundt og lad det komme op at koge og lad det derefter simre under låg i 10 minutter. Tilsæt hvide bønner, haricots verts, salt og sukker. Lad det simre under låg i 5 minutter og smag så til med yderligere salt om nødvendigt.







Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page