Denne bolognese er så proppet med umami, at man slet ikke lægger mærke til, at der ikke er kød i. Kalamata olivene er essentielle for smagen, så undlad ikke at putte dem i, hvis du ikke kan lide oliven. Når de er helt finthakkede, udgør de blot "kødsmagen" i retten - det er ikke sådan, at de smager igennem som oliven. Det samme gælder for gorgonzolaen.
4-5 pers.
3 spsk. olivenolie
3 fed knust hvidløg
2 fint hakkede rødløg
1 groft hakket squash
1 aubergine i helt små tern
2 ts. paprika
2 ts. røget paprika
1 dl. beluga linser
2-3 dl. vand
3 laurbærblade
2 dåser hakkede, flåede tomater
15 fint hakkede kalamata oliven uden sten
2 spsk. fint hakket frisk timian
2 spsk. fint hakket salvie
2 spsk. fint hakket rosmarin
1 dl gorgonzola
1 dl Oatly Imat (havrefløde)
3 ts. salt + frisk kværnet peber
I en gryde svitses rødløg, hvidløg og squash i olivenolien ved lidt over middel varme. Når rødløgene bliver "klare" tilsættes auberginen og der røres godt rundt. Lad det simre et pænt stykke tid sammen med 3 ts. salt til auberginen begynder at blive mør. Tilsæt almindelig og røget paprika, og rør godt rundt. Hvis det er ved at brænde på tilsættes en lille smule vand. Kom beluga linserne i sammen med 2 dl vand og laurbærbladene. Lad det komme op at koge, skru ned til middel varme, og lad det simre under låg i 20 min. eller til vandet er fordampet, og tilsæt så de flåede tomater, alle krydderurterne og de fint hakkede kalamata oliven. Lad det simre en 10 minutters tid og tilsæt så gorgonzolaen og fløden. Lad det simre yderligere 5 min. og smag så til med salt og friskkværnet peber.
Serveres med spaghetti og friskrevet parmesan.
Comments